TO DO

Sjovt som jeg hele tiden finder på mere, der "lige skal ordnes inden vi tager afsted".
Antallet af punkter på min "TO DO-liste" er stort set konstant. Ikke så snart har jeg streget en linje, før en ny kommer på nedenunder. Godt at vi snart skal rejse, så stopper det vel :-).

Har spurgt skipper, om hvad man laver ombord på en båd i så mange dage, og han skrev ikke noget om at bekæmpe lister, så jeg tror, at jeg lader den blive hjemme; den kommer slet ikke med i bagagen! I stedet vil vi hengive os til at bade, snorkle, sole, ligge på stranden, kikke ud over havet, måske genoplive lidt akvarel tegning, læse og skrive dagbog. That's it! - Ingen "TO DO-lister" får adgang ombord. Det skal nydes.

Men hvad er det så, der sniger sig på fra bunden af? Det er alt mellem himmel og jord; og noget en hel del mere relevant end andet.
Jeg har lige bestilt notesbøger over nettet: én som skal udgøre dagbog for mig, og én der skal være tegnebog til Alfred. MEGET vigtigt; man kan sikkert ikke købe bøger i Caribien; eller ....?
Der er skiftet vinduesviskere på bilen, så den er klar til sne og kulde når vi kommer hjem igen. De gamle fedtede bare ruden til, og det duer ikke, når sne og is kommer hvirvlende i mørket og rammer forruden om morgenen. Det skulle absolut gøres nu; en måned før vi tager af sted(!), og 3 måneder før jeg skal bruge dem; eller.....?
En aftale om at låne en mini-PC er kommet i hus (dét er vigtigt!), og jeg har også fået lovning på at låne nogle sejltasker, der dog først lige skal beses, inden jeg siger ja (det er også vigtigt!)
Og endnu en vigtig ting er faldet på plads: jeg har fået en aftale om snerydning i stand. Pudsigt hvordan jeg søgte over internettet, lod forespørgslen løbe hele verden rundt gennem ledninger og trådløse forbindelser, for til sidst at ende hos min genbo :-). Næste gang går jeg bare et smut over vejen.

Alfreds børnehave må snart være træt af mig; jeg har spurgt om mulighed for nedsat betaling i perioden, jeg har forhørt mig om indmeldelse i skolen (der ellers skal foretages i januar), om indmeldelse til SFO, og sidst rykkede jeg for en dato til afholdelse af fastelavn i 2012, som bestemt ikke var planlagt endnu. Men jeg ved jo, at vi kommer hjem i starten af februar, og at drengen gerne vil have mig med til festen, og at jeg i såfald skal tage en fridag fra mit job, og det skal jeg ansøge om i god tid. Så derfor! Det kan derfor hermed oplyses, at Undløse Børnehus afholder fastelavn tirsdag den 21. februar 2012 :-)

Jeg har endda gjort noget, som jeg ellers sjældent får taget mig sammen til: bestilt tid hos frisøren, så håret kan få en omgang inden vi tager på tur, for der findes med garanti ikke frisører derovre; eller .....?
Og sidst men ikke mindst, så har jeg bestilt svømmedragt til Alfred med indbygget flydeplader og solbeskyttelse + badevinger og badesko (længe leve internettet og betalingskortet), noget som man sikkert heller ikke kan erhverve sig for penge derovre, hvor der vrimler med badeglade turister; eller....?

Der er også ved at komme styr på fordelingen af ferie-/ afspadseringsdage og orlovsdage, hvilket har stor betydning for økonomien. I næste uge kommer så en afgørelse fra Holbæk Kommune vedrørende en kloaksag, som i værste fald får stor indflydelse på økonomien, men jeg krydser fingre og håber det bedste. Jeg har selv sat gang i sagen her efter sommerferien, netop for at kunne få et svar inden vi tager af sted. Indtil videre har det taget 2 måneder, men der afholdes møde i næste uge (uden mig??), og så får jeg vel forhåbentlig et positivt svar. Hvis ikke, kommer det til at trække ud, for så må jeg til at bruge andre metoder, for at få ret - hvilket jeg jo rigtig gerne vil have.
I den spændende kategori, så havde jeg fået en aftale i stand om at mødes med Freddy inden han selv rejser ud til båden, men måtte desværre aflyse i sidste øjeblik. Måske lykkes det at ses i næste uge; det vil være rart at få et ansigt på, så jeg ved hvem vi skal lede efter, når vi en mørk aften ankommer fuldstændig overtrætte til Kingstown. Manglende søvn gør mig handlingslam, så når vi tager de første skridt på Caribisk jord, er jeg nok ikke den mest overskudsagtige turist. Så vil lidt tryghed gavne og bliver højt værdsat.

Generelt drømmer jeg meget, og for tiden er der bemærkelsesværdige mange rejse drømme, hvor jeg enten er på vej til flyet, er ombord og flyver eller tåger rundt i en lufthavn, somme tider alene og andre gange med Alfred eller, hvad der er værst, i gang med at lede efter Alfred, der er blevet væk undervejs. Jeg må jo bare indrømme, at tanken om 2 måneder ombord på en båd ikke skræmmer mig, men jeg er temmelig nervøs over at skulle rejse rundt om jorden "alene" sammen med min søn. Og jeg, der ellers elsker at flyve, og før har prøvet at flyve alene med Alfred, og ved at det gik super fint. Det skal nok gå...men drømmene minder mig om, at livet ikke altid former sig efter de planer jeg har lagt, og at det nogle gange er godt at have en plan B.

Ud over den tidskrævende og kontinuerligt voksende "TO DO-liste", så er hele november fyldt godt op med besøg af og hos venner & familie. Det er sjovt, hvordan folk jeg ellers ikke ser i flere måneder ad gange, "liiige" skal nå at mødes inden vi tager af sted.
VI KOMMER TILBAGE IGEN - det er i hvert tilfælde planen indtil videre - så vi når nok at ses :-)

6 uger er laaaang tid

Men vi bliver nødt til at vente 6 uger endnu før afgang, selvom jeg føler mig klar, og nu bare gerne vil suse af sted. Der er styr på det meste (tror jeg), og mørket, kulden og blæsten er nu ved at komme krybende både morgen og aften. Ingen tvivl om, at skoven nu er fantastisk smuk, klædt i efterårsfarverne, og udsigten over vandet ved Frederikssund om morgenen, med solopgang i baggrunden er heller ikke at kimse af, men efteråret er kommet for at blive, og senere inviterer det uomtvisteligt vinteren til at følge efter, og så er det, at jeg gerne vil være under varmere himmelstrøg. Og i år ser det ud til at lykkes :-). Hvordan det bliver at komme hjem igen, tør jeg slet ikke at tænke på. Den tid, den sorg.
Det svinder allerede god i brændestakken, og jeg har indtil nu oplevet én morgen, hvor bilen ikke ville starte.
Vinterstøvlerne er fundet frem og tage i brug på jobbet, og hue samt vanter ligger på spring i tasken og venter kun på en chance for at blive luftet. I dag gik jeg og lunede mig i den knapt så charmerende men dejlig varme "flyverdragt".

Det er bemærkelsesværdigt, hvordan mit syn på hverdagen pludselig har forandret sig, kun fordi jeg ved, at om 6 uger er det ikke længere hverdag.
Nuet træder i karakter på en helt anden måde, og bliver mere påtrængende...når jeg ved, at tingene ændrer sig lige om lidt. Jeg indprenter mig små scenarier, for på den måde at tage dem med mig. Alle de små trygge ting i hverdagen, som ellers bare er trælse trivialiteter; de får nu en anderledes og helt speciel plads i hukommelsen, så de kan drage med ud på tur, og være den kendte holdeplads midt i en ukendt verden.

Den mest markante og synlige forandring er dog min tomme kalender, der hænger på køleskabet og tigger og be'r om at blive fyldt op. Aldrig .... og jeg mener aldrig, så længe jeg har kendt til eksistensen af en kalender, er det overgået mig, at der har været 2 tomme måneder!! Så vidt jeg mindes heller ikke bare én, eller bare en lille tom uge. Det har ikke været en mulighed. Jeg er stormester i kalendertetris, og lader ikke en dag stå tom ret længe.
Men tænk..jeg nyder det faktisk! Når alle rundt om bordet hiver telefonen frem, og forsøger at finde en dato hvor alle kan, så trækker jeg bare på skulderen og siger: "Der er jeg ikke hjemme. Vi er ude at rejse". Og tænk Jer; den bliver godtaget uden spørgsmål og indvendinger. Jeg behøver ikke at forklare yderligere, hvorfor jeg ikke møder op; det er helt legalt at blive væk. Jeg skal ikke stå yderligere til regnskab, eller finde på dårlige forklaring og undskyldninger. Jeg kommer bare ikke. Så enkelt er det.
2 hele måneder, hvor der ikke er noget på programmet. Skønt!! Ingen forventninger, ingen forpligtigelser, ingen klokkeslæt noteret, og ingen aftaler der alligevel skal flyttes 20 gange inden de falder på plads, fordi alle andre (til stor irritation for mig) også planlægger og flytter aftaler konstant.
Forhåbentlig kan det være begyndelsen til at leve mere i nuet, og lidt mindre i fortiden og fremtiden.

Valget træder i kraft

Hmmmm ... meget tankevækkende. I dag på min lange vej hjem i bilen, kunne jeg med ét se sammenhængen, og forstod hvorfor vi netop skal af sted lige nu, og hvorfor tingene falder i hak (indtil videre 7-9-13..), uden de store problemer...For mig virker det pludselig indlysende, men ud ad til, kan begrundelsen måske se lidt fjollet ud.

I sommers sværgede jeg, at jeg nu ville til at tage aktive valg: tilvalg og ikke fravalg, som jeg ellers har overlevet på det meste af mit liv. Ikke længere leve med halve løsninger, og måske'er hængende i luften, men jeg ville vælge og stå inde for valget, og være glad for det, det nu engang måtte afføde.
Aldrig så snart havde jeg udtalt dette, før livet kastede et ægte dilemma i hovedet på mig, og jeg blev tvunget til at tage det sværeste valg, jeg hidtil har taget i mit liv. Det tog utroligt på kræfterne og gjorde mig syg, men jeg har siden hen været glad for den endelige beslutning, og er nu sikker på, at jeg gjorde det rigtige. Og det kan jeg sige med sindsro, da jeg netop baserede afgørelsen på et tilvalg: det lyder måske lidt mærkeligt og kan nemt misforstås, men jeg valgte min søn til!!

Og den færd, som vi er ved at begive os ud på, er netop, omend meget ubevidst, et resultat af, at jeg valgte Alfred til. Jeg glæder mig til at skulle bruge tid kun på ham, og tror på, at den oplevelse der venter os sammen, er et skulderklap og en anerkendelse af, at jeg for en gang skyld valgte til og ikke fra. Jeg har på en eller anden måde bestået prøven. Det giver i hvert tilfælde mening for mig, og en god fornemmelse i maven at tænke på, at vi nok skal gennemføre, fordi vi bliver hjulpet på vej. TAK :-)

Om 7 uger går vi ombord

Jeg har stadig ikke fattet det: om 7 uger lander vi i Kingstown i ca 25 grader og buldrende mørke, tager en taxa ned til havnen og går ombord på Grand Danois. Alfred ved endnu mindre hvad det går ud på, dog har han opfattet, at vi ikke er hjemme til vinter og slet ikke til jul.. Efter den første glædesrus, er det gået op for mig, hvor mange praktiske ting, der skal være styr på, inden vi forlader Danmark. Eller også er det bare mig, der som vanligt, laver et projekt ud af det.

Det vigtigste skridt i den forgangne uge er, at der er indbetalt depositum til skipper, hvormed der er sikret pladser ombord til os i de 2 måneder, som vi ønsker at sejle med.
Dernæst har jeg undersøgt, om man kunne afmelde børnehaven i 2 måneder, og dermed slippe for at betale, men den går ikke (går den så går den) :-) I givet fald, skal vi lave en reel udmelding af Alfred, og så håbe på, at der er plads igen i samme institution når vi kommer hjem, og det tør jeg ikke satse på.

Til gengæld er det muligt at opnå hvilende medlemskab af fagforeningen i orlovsperioden, så ansøgning er indsendt og imødekommet. Det gælder dog ikke A-kassen, som vil have fuld betaling hele vejen igennem.

Jeg har undersøgt, om der mod forventning skulle være noget forældreorlov tilbage, og sørme... :-) dagens glædelige overraskelse: Der var stadig en glemt uge + 1 dag tilbage, som jeg vil starte ud med 1. december.
Der bliver styr på de resterende dage i næste uge, når min leder og tillidsrepræsentanten gennemgår min resterende ferie / afspadsering, så jeg ved, om der er lidt løn at hente i nogle af dagene.

Vejhjælpsforsikringen udløber pr 1.1.2012, så ved at skifte til nyt selskab med start fra 1.2.2012, sparer jeg en måned. Det har alligevel hele tiden været tanken, at lægge hjælpen over til mit forsikringsselskab, så det er jo en god anledning.

Salsa er afmeldt i den pågældende periode, og jeg har fået en del af betalingen retur. Mange bække små....
Måske der bliver mulighed for en "ægte" salsa svingom til hede rytmer i solen ;-)

Der er bestilt kontaktlinser til hele perioden. Tænker, at det er rart at slippe for briller, der kan falde i vandet og som giver hvide striber på siden af hovedet :-)

Og så er der indmeldelse i skolen, som fra skolens side er planlagt til at foregå en aften i januar. Det kan vi jo ikke, så jeg er igang med en tidlig indmeldelse, så vi er sikre på en plads :-)

Jeg har bestilt valuta: East Caribien dollars.

Min største bekymring lige pt. er snerydning. Hvis vinteren starter lige så tidligt som sidste år, og er lige så snefyldt, så skal fortovet ryddes mindst én gang daglig, og det er jo lidt svært, når jeg sidder og drikker kaffe under en palme i Caribien.

Point of no return

Endnu en uge er gået, og vi er dermed en uge tætter på drømmen J.Efter utallige klik på tastaturet, udprints af mulige kombinationer, gennemgang af kalenderen og brug af lommeregneren, blev flybilletterne endelig bestilt (og betalt). Så nu er der ingen vej tilbage! Længe leve internettet!!

Men hvor gjorde jeg mig mange tanker og prøvede at tage hensyn til ALT! Man kan få det akkurat som man vil have det, men det afspejler sig i prisen, og den havde 1. prioritet... dog under hensyntagen til flere andre parameter:Rejsen må i alt ikke vare mere end 60 dage, så dækker forsikringen ikke, der skal være en fridag både før og efter vores rejse og nogle dage er dyrere end andre, så valget faldt på udrejse den 2. december og hjemrejse den 29. januar med ankomst mandag den 30. januar 2012.

Dernæst ville jeg undgå 3 ting: at flyve over USA (så skal man indløse visum), at skulle skifte lufthavn i London og at skulle overnatte undervejs til eksempel i London. Det var måske en ok mulighed hvis jeg fløj alene, men sammen med Alfred, skal rejsen helst være enkel og overskuelig.
Det havde også noget at sige, hvornår vi skulle hjemmefra, og hvilken tid på døgnet vi ankommer.
Valget er derfor faldet på 2 uafhængige rejser: først fra København til London og derefter videre til Saint Vincent over Barbados og tilsvarende på returrejsen. Det eneste springende punkt i den rejseplan er, at der på udturen kun er 2 timer i London til at hente bagage, tjekke ind og finde den nye terminal, men det SKAL gå! Ellers er der god til og tidspunkterne er fine.

Forsikringen er heldigvis også faldet på plads: efter først at have fået afslag på dækning af min alm. rejseforsikring, skrev jeg en mail, og spurgte om det nu også var helt sikkert, at den ikke dækkede….. og det var godt, at jeg var vedholdende (stædig)…...for jo: "den dækker i 60 dage" både Alfred og jeg og i hele verden. TAK!!

Vi har også fået det første skud vaccine. Alfred lagde først lår til, mens jeg holdt ham fast på mit skød og bagefter var det min tur til at smøge ærmet op, mens Alfred sad og knugede min hånd og stirrede betaget på sprøjten; jeg måtte kikke væk! Vi fik begge lov til at vælge en plastikdinosaur til trøst, hvilket hjalp betydeligt på smerten og humøret. Vi er heldigvis enige om, at man gerne må bande (for hulan også) i den slags situationer, hvilket også er en effektiv smertedræber.

Drengen er også blevet slæbt med i svømmehallen, for nu er det vist på tide, at han lærer at svømme. Jeg fandt vel nok det eneste begyndersvømmehold på Sjælland med en ledig plads (vi er åbenbart lidt sent ude), så nu skal vi af sted hver lørdag mellem 16.15-16.45 indtil vi tager af sted. Han gik til babysvømning for 5 år siden (tiden går hurtigt), men det var ingen succes; vi måtte ofte forlade bassinet i utide, for ikke at forstyrre hele holdet med høje skrig og gråd; det brød han sig absolut ikke om. Heldigvis gik det bedre i går, hvor han deltog i hele den halve time, på nær 5 minutter, hvor han sprang op af bassinet og løb ind for at tisse, under høje tilråb fra underviseren: ” Man må ikke løbe i svømmehallen!!” – men hvad skulle drengen gøre? Han skulle jo skynde sig J

Selv har jeg i løbet af ugen fået en introduktion til meditation, som forberedelse til rejsen. Hvis man i 2 måneder skal være sammen med 6 andre mennesker på en lille båd, tænker jeg, at man måske får behov for at ”komme lidt væk” rent mentalt, når man nu engang er fanget fysisk. Og det er ikke kun dér, midt i det Caribiske hav, at det kan være gavnligt at kunne sætte sig ned og finde ro, ensomhed og energi i 15-20 minutter. Også i hverdagen har jeg behov for at lade op, hvilket jeg generelt ikke har været god til at finde tid til, men efter min sygeperiode i sommers, har jeg, med min leders opbakning, haft fokus på, at jeg rent faktisk afholder min pause i løbet af min arbejdsdag. Så lige dér midt på dagen, er der dukket et hul op i en ellers fyldt kalender. Det gør en mærkbar forskel, at jeg får siddet ned i 20 minutter, får lukket øjnene og måske får en lille power nap. Nu sidder jeg ikke længere og nikker døsigt på vej hjem i bilen, til fare for mig selv og alle mine medbilister, og jeg har pludselig bare en anelse overskud til min søn, når jeg har hentet ham i børnehaven.

Inden jeg slutter for i dag, vil jeg gerne fortælle, hvorfor jeg har oprettet denne blog. Jeg er blevet spurgt, om det er en slags:” Se hvad vi skal!! Æv bæv.” Men det er det på ingen måde. Beskrivelserne er tænkt som inspiration til alle Jer, der måske har samme lyst, men holder igen fordi………….. Ja, der kan være så mange fordi’er, rems selv op. Måske bliver det lettere, hvis I ser, at det rent faktisk kan lade sig gøre for mig, der ikke har nogen som helst forudsætninger for et sådant projekt. Hvis jeg kan, kan I også!! Det er bare at komme i gang J. Forhåbentlig kan bloggen også lette vejen med hensyn til nogle af de praktiske gøremål inden turen… Brug den gerne som en slags checkliste. Jeg skal nok følge op når vi kommer hjem, og notere alt det, som jeg alligevel, trods de gode intentioner, havde glemt. Skriv gerne en kommentar og spørg ind, eller kom med forslag. Det må meget gerne blive en levende blog!

- Og så er der alligevel en skjult dagsorden. Jeg har erfaret, at projekter, ønsker, idéer, gøremål med mere, som jeg har i hovedet, oftest har godt af at komme ned på papir. Af en eller anden grund, bliver de mere virkelige og mere tilgængelige, og har dermed en større chance for at blive realiseret. Og endnu bedre er det, hvis det skrevne bliver delt med andre, så får det på magisk vis endnu mere vægt. Det virker nærmest som en kontrakt mellem mig og livet; et løfte som jeg ikke vil bryde. Det har været meget tydeligt i forbindelse med til eksempel nytårsløfter, der aldrig rigtig er blevet opfyldt, så længe de blot har rumsteret inde i mit hoved. Men dét år, hvor de blev nedskrevet og udvekslet med en veninde, dér kom de til sin ret, og fungerede som en ledetråd hele det efterfølgende år. Prøv det J Således minder denne blog mig om, at vi skal af sted, og at jeg nu har sagt det til hele verden og derfor også har forpligtet mig til at gennemføre projektet: Point of no return.

Hvor langt kan man nå på 3 uger?

Det hele startede for præcis 3 uger siden, kl 07.00 en lørdag morgen i et udendørs boblebassin med udsigt til en frodig have og en maritimterrasse.
Jeg var på personaleweekend med mine kolleger, og havde den foregående aften, været letsindig nok, til at lave en aftale den efterfølgende morgen kl 7 iført badetøj. Vækkeuret ringede, og jeg trippede på bare fødder ned gennem de øde hotelgange,, mens jeg håbede på, at jeg ikke var den eneste, der var oppe på det tidspunkt.
Det var jeg heldigvis ikke! Jeg fik selskab af 2 andre, der åbenbart også kunne se skønheden og nydelsen i, at sidde med dér i den kølige morgenluft, med bristende vandbobler om ørene.
Og tak for det! Det varede lidt, inden morgentavsheden blev brudt, og af alle samtaleemne vi kunne vælge, faldt snakke naturligt på, hvad der gjorde os glade, og hvad der havde gjort en forskel i vores liv.
Jeg fik en malerisk beskrivelse af 2 måneder på Nordkaperen; en tur, som min kollega havde foretaget for 2 år siden (og stadig betalte af på).
Og dér blev drømmen vækket til live; midt i det våde element og med blide vinde om ørene, som var jeg allerede taget afsted, og sad og vuggede på det store hav.
Her var den rejseform, som jeg ubevidst havde gået og søgt, men ikke havde fundet før nu.

Efter en 2 måneders sygeperiode over sommeren, hvor sommerferien med min søn gik i vasken, og efter overvejelser om, at han starter skole næste sommer (faktisk allerede til foråret), og det derfor bliver en del mere besværligt at være væk over længere tid, har jeg haft et ønske om, at vi kunne gøre noget sammen, sådan "koncentreret kvalitetstid", som der ikke er nok af i hverdagen.
Efter inspiration fra en modig veninde, havde jeg overvejet at tage ham med ned og gå på Caminoen i Nordspanien, men også opgivet tanken igen, da den som udgangspunkt ikke er beregnet for børn, og de mennesker der søger den, nok heller ikke forventer at møde børn på deres sjælevandring.
2 måneder i et ferieresort, vil jeg ganske simpelt ikke kunne holde ud selv, og 2 måneder i huset på Nyvej, ville med sikkerhed resultere i en masse stress, over alt det jeg ikke kunne udrette i hus og have, når jeg nu alligevel vár hjemme.

Så væk skulle vi, og hér øjnede jeg en realistisk mulighed!
Beslutningen blev meget hurtigt taget; det gælder om at gribe energien i begejstringen, og så begyndte jeg at handle.....

Og hvad er status så i dag; 3 uger efter?

Som det første meldte jeg mig ind til FTLF (Foreningen til Langtursejladsens Fremme), og så snart indmeldelsen var faldet på plads, blev jeg ganske overraskende kontaktet af skipperen fra Grand Danois, der netop stod og manglede folk i den pågældende periode. Jeg havde ikke regnet med, at det ville gå så hurtigt og nemt; blev faktisk lidt nervøs og overvejede at trække følehornene til mig igen, og atter vende blikket mod hverdagen, men så det på den anden side også som et tegn; der var nogen derude, som tog mit ønske alvorligt, og som stolede på, at jeg nok skulle komme afsted. Nu var drømmen sat i verden, ønsket var udtalt og tanke var blevet til handling.
Jeg forsikrede mig, allerede i første mailudveksling, at der var plads til 2 personer, og at det ville være ok at tage et barn med ombord. Det var ikke noget problem ! :-) Ligeledes gjorde jeg klart, at vi ikke vil sejle i piratfyldtfarvand, hvilket Caribien heldigvis ikke er - Så nu var der ingen undskyldninger tilbage....

Derefter er der næsten sket noget hver dag:

• Min leder har bevilliget 2 måneders orlov i december og januar


• Banken er blevet sat igang med at lave ekstra betalingskort


• SKAT er blevet bedt om at ændre på mit forskudsskema


• Jeg har undersøgt forsikringsforhold, som dog stadig er uafklaret


• Priser på flybilletter bliver tjekket dagligt


• Der er afhentet vaccine på apoteket, og vi får sprøjet den 1. portion ind i næste uge

Det bliver spændende!!

Hvis du har lyst til at følge med, så kik ind forbi igen! På gensyn :-)