Hmmmm ... meget tankevækkende. I dag på min lange vej hjem i bilen, kunne jeg med ét se sammenhængen, og forstod hvorfor vi netop skal af sted lige nu, og hvorfor tingene falder i hak (indtil videre 7-9-13..), uden de store problemer...For mig virker det pludselig indlysende, men ud ad til, kan begrundelsen måske se lidt fjollet ud.
I sommers sværgede jeg, at jeg nu ville til at tage aktive valg: tilvalg og ikke fravalg, som jeg ellers har overlevet på det meste af mit liv. Ikke længere leve med halve løsninger, og måske'er hængende i luften, men jeg ville vælge og stå inde for valget, og være glad for det, det nu engang måtte afføde.
Aldrig så snart havde jeg udtalt dette, før livet kastede et ægte dilemma i hovedet på mig, og jeg blev tvunget til at tage det sværeste valg, jeg hidtil har taget i mit liv. Det tog utroligt på kræfterne og gjorde mig syg, men jeg har siden hen været glad for den endelige beslutning, og er nu sikker på, at jeg gjorde det rigtige. Og det kan jeg sige med sindsro, da jeg netop baserede afgørelsen på et tilvalg: det lyder måske lidt mærkeligt og kan nemt misforstås, men jeg valgte min søn til!!
Og den færd, som vi er ved at begive os ud på, er netop, omend meget ubevidst, et resultat af, at jeg valgte Alfred til. Jeg glæder mig til at skulle bruge tid kun på ham, og tror på, at den oplevelse der venter os sammen, er et skulderklap og en anerkendelse af, at jeg for en gang skyld valgte til og ikke fra. Jeg har på en eller anden måde bestået prøven. Det giver i hvert tilfælde mening for mig, og en god fornemmelse i maven at tænke på, at vi nok skal gennemføre, fordi vi bliver hjulpet på vej. TAK :-)
1 kommentar:
En rigtig fin og god tanke du fik på vejen hjem. Dejlig at du er så positiv og nu ser lyst på tilværelsen og de beslutninger du har taget. Håber det vil fortsætte sådan for dig ;o)
Send en kommentar