I morgen

- er kodeordet hernede. Alting sker i morgen......

 

Onsdag morgen kl 5.15 sagde vi farvel til Hallur (Alfred undrer sig over at nogen kan hedde: "Hr Lort"). Da jeg sagde godtnat tirsdag aften, og "Vi ses til endnu en god dag i morgen", svarede Alfred "Nej, det bliver ikke en god dag, for Hallur er der jo ikke :-( " Og lidt efter spurgte han så: "Hvem skal være den nye Hallur?" Så han har gjort indtryk. Vi takker for bekendskabet og de 2½ uger sammen; det har været en fornøjelse!

Da vi ikke ønsker at holde jul på havnen i Granada hvor der er bedst adgang til reservedele og mekanikere, har vi derfor taget konsekvensen og forladt Grand Danois for et stykke tid. Sammen med Finnen Veikko, der har en kollega Jeanett, som er bosat hernede i vinterhalvåret, og derfor har kunnet hjælpe os med forbindelser mm, har vi lejet et hus på øen Carricou i Turrel Bay lige ned til vandet. Vi forventer at det norske par støder til indenfor de næste par dage (det gjorde de i går), medmindre at båden mirakuløst bliver sejlklar inden jul. Aftalen er derfor nu, at vi bliver her indtil Freddy kan hente os med en fuld funktionsdygtig båd, dog max 2 uger, for længere har vi ikke huset. Hvad der sker derefter hvis båden stadig ikke er klar er indtil videre uvist, men så må vi nok kikke os om efter en anden både til den sidste måned hernede.

Vi var helst blevet ombord, da vi jo er taget til Caribien for at sejle rundt, og flytningen koster mig en del penge og meget besvær, men stemningen ombord var trykket, og der var ikke umiddelbart nogen løsning i sigte som virkede overbevisende. Nu kan vi holde lidt ferie på landjorden med direkte adgang til badestrand, og Freddy får tid og ro til at rumsterer i maskinrummet, så forhåbentlig er løsningen til glæde for alle parter.

Nu hersker der fred og ro i hytten, men turen herover fra Granada med katemeran var lige ved at tage livet af mig. For det første havde vi hørt fra færgeselskabet, at færgen sejlede kl. 17 måske 17.30, så allerede kl 16 ankom vi til den lille bådebro inde i byen, som dannede anlægskaj. Og her stod vi så i regn og blæst, mens mørket faldt på, og båden indfandt sig kl 19, for at lette anker kl 19.30. Undervejs lød der rygter om, at den slet ikke sejlede pga. blæsten, men jeg skal love for, at den sejlede!!! Op og ned gik det, fra side til side og med en hastighed så høj, at ingen kunne stå fast, og halvdelen af passagererne blev søsyge, inkl. mig, for første gang i løbet af vores rejse - og så på en færge!!! Men jeg var som skrevet ikke den eneste (Alfred sov heldigvis hele turens 2.5 time, så han blev først syg, da vi var kommet i land!!), og det var åbenbart forventer, for der var en mand ansat til kun at dele brækposer ud og at tørre op efter uheldene. Han "stod" hele tiden på spring for at aflæse det mindste tegn på ubehag i passagerernes ansigter, så han kunne være på forkant med situationen. Sikke et job!!!

Vi har brugt formiddagen på at købe ind i øens største by - og JA, det tager en formiddag! Der er bare mad til i aften, intet andet, men ting tager jo som bekendt tid. Vi havde en meget oplevelsrig bustur både frem og tilbage med de lokale busser! Måske jeg burde tage en tur frem og tilbage hver dag og bare suge til mig, og forsøge at lære at tage tingene som de kommer, hvilket ligger mig så fjernt. Jeg kan jo tage fejl, og bare ikke være i stand til at gennemskue systemet, men for mig virkede det som om, at der hverken var fast rute, fast køreplan, faste stoppesteder, faste takster eller et max. for hvor mange der må køre med i de små minibusser - på hjemvejen var vi 18, og vi passerede busterminalen 3 gange, inden bussen endelig forlod byen og kørte mod Turrel Bay. Undervejs havde chaufføren været ude at handle eller hente pakker 3 gange. Vi havde efterladet et par, der forlod bussen men efterlod deres ting , og samlede dem så op igen på et senere tidspunkt efter at have cirkuleret i området i en rum tid. Der var konstant høj musik og en rumlen af de mange vejbump. Man kører ikke forsigtigt, men bruger i stedet hornet til at rydde vejen forude eller bag det næste sving. Spændende :-)

Desværre har jeg glemt laderen til computeren i båden, og batteriet er snárt fladt, så der kan gå en rum tid før jeg er tilbage....men vi forsøger at finde en egnet erstatning - måske i morgen.

Og så er det snart jul - i morgen :-)