Det har været meget overvældende og overraskende med al den opmærksomhed turen har fået både af kolleger, pædagoger i Alfreds børnehave, familie og venner. Mange spørger til hvornår vi skal af sted, og om vi glæder os, og jeg undrer mig lidt over, hvad der gør forskellen?
Det ville helt sikkert ikke være sket, hvis vi bare skulle være væk 1 uge, eller 2 eller 3 eller... hvornår er grænsen nået?
Hvornår bliver ferien til en rejse? Til et projekt?
Er det destinationen, at jeg har Alfred med, rejsefaconen eller periodens længde der er afgørende?
Hvis man ser bort for tidsforskellen, så skulle vi meget gerne være fremme om 1 uge :-)
Nu er der bare finjusteringer tilbage.
Jeg har indkøbt 2 x 2 håndklæder (et til saltvand og et til ferskvand til os begge) og nye tandbørster, så de forhåbentlig kan vare 2 måneder, og vi kan tage de gamle med i håndbagagen, i tilfælde af, at de store tasker forsvinder undervejs, hvilket man jo aldrig kan vide sig sikker på.
Der er lagt bunker frem til både Alfred og jeg, der er skrevet adressesedler til taskerne.
Bunkernes størrelser stemmer desværre ikke overens med taskernes rummelighed, så der skal nok sorteres fra i løbet af ugen, men det udskyder jeg til sidste øjeblik... det kan jo være, at taskerne vokser i løbet af ugen ;-)
Jeg har hørt fra Skipper Freddy; ikke alt går efter planen med båden derovre, men han forsikrer mig om, at han vil stå og tage imod os i lufthavnen, hvilket er en stor lettelse for mig at vide. Flyrejsen derover er helt klart det svageste led i hele projektet, så lige dér har jeg brug for lidt støtte :-)
Det eneste der ikke er faldet på plads, er aftalen om udskudt forældreorlov. Der er åbenbart lidt uvished om hvem der skal gøre hvad, for at jeg kan få dagpenge udbetalt i de resterende 6 dage. Så jeg forholder mig utålmodigt afventende og håber på det bedste, da det i sidste ende gør en væsentlig økonomisk forskel, om jeg når at udfylde papirerne inden afrejse.
fredag den 25. november 2011
lørdag den 19. november 2011
Kom nu....
I den forgangne uge, er både sejlertasker til os begge og redningsvest til Alfred kommet i hus, der er kommet styr på julegaverne til Alfred, og vi har fået den - forhåbentlig - sidste vaccine i denne omgang; både leverbetændelse A + B samt gul feber er klaret. Så skal jeg bare have endnu en om et års tid. Endnu har vi ikke oplevet nogen effekt, så jeg krydser fingre, og håber på, at vi slipper for yderligere følger.
Der er meldt ferie til aarstiderne.com, og samtlige kvitteringer fra vaccineforløbet, er blevet underskrevet og indsendt til sygeforsikringen Danmark. Alfred er blevet udmeldt af svømmeklubben, så vi får en del af årskontingentet retur, når han alligevel ikke kan deltage de kommende 2 måneder.
Begge batterier til mit kamera er blevet opladet, og det ser ud til, at jeg kan låne en soldrevet oplader med på turen, så jeg med god samvittighed kan oplade undervejs.
Jeg har gennemfotograferet huset og udeomgivelserne, og er systematisk ved at fjerne de få værdigenstande jeg ejer, hvilket hurtigt er gjort :-)
Der har været førskolesamtaler i Alfreds børnehave, som vi lige nåede inden afrejse. Han er heldigvis meget klar! :-), og der er opbakning til turen, som personalet synes må være rigtig lærerig og spændende for ham.
Vi har haft besøg af mormor og sagt farvel, og jeg har været til personalemøde i byen, hvor jeg ønskede glædelig jul samt godt nytår til alle de kolleger, som jeg ikke ser til dagligt.
Underligt, at der er så stor forskel på at være væk på ferie en enkelt uge, og så at være væk i 2 måneder. Der er mange flere forberedelser, og flere folk man skal sige farvel til, skønt vi jo kommer retur igen :-)
- og nu er jeg så bare i venteposition.....kom nu, kom nu, kom nu ....8 arbejdsdage tilbage og så er der dømt ferie!!!
Der er meldt ferie til aarstiderne.com, og samtlige kvitteringer fra vaccineforløbet, er blevet underskrevet og indsendt til sygeforsikringen Danmark. Alfred er blevet udmeldt af svømmeklubben, så vi får en del af årskontingentet retur, når han alligevel ikke kan deltage de kommende 2 måneder.
Begge batterier til mit kamera er blevet opladet, og det ser ud til, at jeg kan låne en soldrevet oplader med på turen, så jeg med god samvittighed kan oplade undervejs.
Jeg har gennemfotograferet huset og udeomgivelserne, og er systematisk ved at fjerne de få værdigenstande jeg ejer, hvilket hurtigt er gjort :-)
Der har været førskolesamtaler i Alfreds børnehave, som vi lige nåede inden afrejse. Han er heldigvis meget klar! :-), og der er opbakning til turen, som personalet synes må være rigtig lærerig og spændende for ham.
Vi har haft besøg af mormor og sagt farvel, og jeg har været til personalemøde i byen, hvor jeg ønskede glædelig jul samt godt nytår til alle de kolleger, som jeg ikke ser til dagligt.
Underligt, at der er så stor forskel på at være væk på ferie en enkelt uge, og så at være væk i 2 måneder. Der er mange flere forberedelser, og flere folk man skal sige farvel til, skønt vi jo kommer retur igen :-)
- og nu er jeg så bare i venteposition.....kom nu, kom nu, kom nu ....8 arbejdsdage tilbage og så er der dømt ferie!!!
torsdag den 17. november 2011
Formål
Som den fornuftige og velovervejede planlægningsfreak, jeg kan være iblandt, vil jeg jo mægtig gerne have, at turen har et formål, som kan godtgøre, at vi forlader landet i 2 måneder og buger hele den opsparede formue. Det er ligesom ikke (godt) nok, at jeg "bare fik lyst"..
Så det har jeg spekuleret længe over; tænk at skulle finde på en undskyldning for at forsøge at leve livet. Men her er de så: formål med turen, for både min søn og jeg (i uprioriteret rækkefølge):
Undertegnede vil bruge turen til at:
Så det har jeg spekuleret længe over; tænk at skulle finde på en undskyldning for at forsøge at leve livet. Men her er de så: formål med turen, for både min søn og jeg (i uprioriteret rækkefølge):
Undertegnede vil bruge turen til at:
- fjolle, pjatte og grine mere
- lave uplanlagte ting
- sige mere JA til Alfred og livet
- slappe af
- meditere
- fundere over livet, og gør mig tanker om fremtiden
- lære mit kamera at kende og tage fede fotos
- komme i gang med at male akvarel igen
- lære at fiske
- have tid sammen med Alfred
- slippe hverdagen og kulden i huset
- suge sol, varme og energi til mig
- undlade at køre bil, og dermed få rettet lidt op på kroppen
- lære at svømme
- opleve andre kulturer
- lærer andre sprog
- have tid sammen med mor
- videreudvikle sin sociale adfærd
- modne endnu mere inden skolestart
- opdage at der findes andet end hverdag
- udforske verdenen under havet
- erfare hvordan eksotiske frugter vokser
- blive udfordret med nye smagsoplevelser
- se hvaler og skildpadder
- få en fornemmelse af, hvor stor vores lille verden er
lørdag den 12. november 2011
Ugen hvor jeg blev indhentet
Vaccinen slog ned med et brag!
Den kom snigende helt ubemærket, og når jeg tænker tilbage, så startede det vel egentlig et par dage efter, at vi fik det sidste skud. Jeg blev lidt øm hist og her, og trætheden var mere markant end sædvanlig, men jeg tillagde det influenzasæsonen, og gik egentlig bare og ventede på udbrud; men det kom aldrig og feberen udeblev også.
Men i torsdags måtte jeg give op og bukke under. Jeg var taget på arbejde trods min ømme krop, men blev svimmel og begyndte at ryste lige efter morgenmaden og blev derefter nærmest sendt hjem af mine kolleger. Jeg ringede omgående og fik en tid til massage og healing, så snart jeg kunne nå til Stevns, og der var jeg kl. 11.
Resten af dagen var jeg hjemme og sov foran brændeovnen, og fredag morgen måtte jeg forbi lægen, for at sikre mig, at der ikke var noget alvorligt galt. Hun målte de mest almindelige værdier og alt så pænt ud, så hun måtte lige som jeg konkludere at det sikkert var vaccinen, der havde lavet ravage. Hun forklarede, at det kunne føles "som var man kørt over af et tog", selv vil jeg beskrive det som en følelses af at være blevet gennemtævet, lykkeligvis dog uden at have prøvet nogen af delene. Fuldstændig øm og træt i hele kroppen, så jeg næsten ikke magtede at stå på benene eller at løfte armene.
Nu i skrivende stund lørdag, er det heldigvis blevet bedre; der er kun en ganske lille ømhed tilbage, men jeg kan ikke lade være med at frygte det sidste skud vaccine, som vi skal have den kommende onsdag. Jeg håber ikke, at det påvirker mig i samme grad.
Jeg er også blevet indhentet af skibets skipper, der nu selv er nået frem til Caribien og er ved at klargøre skibet. Vi må vente 3 uger endnu. Der er efter sigende varmt og solrigt, så det er noget ganske andet end frosten, som snart vinder ind på os her i Danmark.
Alfreds nye badedragt med indbygget solbeskyttelse og flydeplader (jo jo) er nået frem med posten fra England. Jeg elsker internettet!! På nogle områder, og når det virker, er det altså fantastisk. Generelt er jeg ikke den store shopper, men må indrømme, at jeg kan blive grebet, når jeg sidder foran skærmen, og pludselig kan benytte hele verden som indkøbscenter (og et par tryk på tastaturet som betaling!).
Og ja, så er vi begyndt at tælle ned: tasken med uundværlige ting & sager til turen vokser, og ligeledes med TO DO-listen der har indtaget spisebordet. Selv er jeg blevet "rejse-klippet" og snart kommer turen til Alfred, der får den bedste og smarteste frisure som mor kan fremtrylle med trimmeren: kort, fornuftig og holdbar i 2 måneder. Selv brillerne er blevet gjort rejseklare: de er blevet pudset, rettet til og har fået skiftet næsedutter :-)
Den kom snigende helt ubemærket, og når jeg tænker tilbage, så startede det vel egentlig et par dage efter, at vi fik det sidste skud. Jeg blev lidt øm hist og her, og trætheden var mere markant end sædvanlig, men jeg tillagde det influenzasæsonen, og gik egentlig bare og ventede på udbrud; men det kom aldrig og feberen udeblev også.
Men i torsdags måtte jeg give op og bukke under. Jeg var taget på arbejde trods min ømme krop, men blev svimmel og begyndte at ryste lige efter morgenmaden og blev derefter nærmest sendt hjem af mine kolleger. Jeg ringede omgående og fik en tid til massage og healing, så snart jeg kunne nå til Stevns, og der var jeg kl. 11.
Resten af dagen var jeg hjemme og sov foran brændeovnen, og fredag morgen måtte jeg forbi lægen, for at sikre mig, at der ikke var noget alvorligt galt. Hun målte de mest almindelige værdier og alt så pænt ud, så hun måtte lige som jeg konkludere at det sikkert var vaccinen, der havde lavet ravage. Hun forklarede, at det kunne føles "som var man kørt over af et tog", selv vil jeg beskrive det som en følelses af at være blevet gennemtævet, lykkeligvis dog uden at have prøvet nogen af delene. Fuldstændig øm og træt i hele kroppen, så jeg næsten ikke magtede at stå på benene eller at løfte armene.
Nu i skrivende stund lørdag, er det heldigvis blevet bedre; der er kun en ganske lille ømhed tilbage, men jeg kan ikke lade være med at frygte det sidste skud vaccine, som vi skal have den kommende onsdag. Jeg håber ikke, at det påvirker mig i samme grad.
Jeg er også blevet indhentet af skibets skipper, der nu selv er nået frem til Caribien og er ved at klargøre skibet. Vi må vente 3 uger endnu. Der er efter sigende varmt og solrigt, så det er noget ganske andet end frosten, som snart vinder ind på os her i Danmark.
Alfreds nye badedragt med indbygget solbeskyttelse og flydeplader (jo jo) er nået frem med posten fra England. Jeg elsker internettet!! På nogle områder, og når det virker, er det altså fantastisk. Generelt er jeg ikke den store shopper, men må indrømme, at jeg kan blive grebet, når jeg sidder foran skærmen, og pludselig kan benytte hele verden som indkøbscenter (og et par tryk på tastaturet som betaling!).
Og ja, så er vi begyndt at tælle ned: tasken med uundværlige ting & sager til turen vokser, og ligeledes med TO DO-listen der har indtaget spisebordet. Selv er jeg blevet "rejse-klippet" og snart kommer turen til Alfred, der får den bedste og smarteste frisure som mor kan fremtrylle med trimmeren: kort, fornuftig og holdbar i 2 måneder. Selv brillerne er blevet gjort rejseklare: de er blevet pudset, rettet til og har fået skiftet næsedutter :-)
mandag den 7. november 2011
500 hits
Der har været overraskende mange besøg på siden :-)
Over 500 (jeg skriver ikke, hvor mange besøg jeg selv står for!). Det er glædeligt, og jeg håber at I bliver ved med at følge med, også når turen begynder; det var jo den oprindelige idé, der bare har taget lidt om sig :-). Det er jo først dér, når der kommer billeder på og fortællinger fra selve turen, at det begynder at blive interessant. Så bliv hængende!!!
Jeg er så småt begyndt at pakke; det vil sige, at der står en stor IKEA-bag i det ene hjørne, og når jeg kommer i tanke om noget, som vi absolut ikke kan undvære (solcreme, malebøger, sandaler, kamera mm.), så ryger det ned i tasken, der allerede bugner. Måske (nej ikke måske: det er sikkert og vist) skal der sorteres en hel del fra igen under den endelige pakkerunde, men indtil videre kommer alt med. I sidste ende begrænses bagagen jo af, at den for det første skal kunne være i 2 sejlertasker og for det andet, at jeg selv skal kunne bære det hele, og samtidig holde Alfred i hånden ;-)
Det meste er i hus, jeg mangler dog stadig en svømmevest til Alfred strl. 5 år - 20 kg...Læg gerne en hilsen, hvis du har en, jeg kan låne.
Som det sidste har jeg lige fået lov til at låne et lille kamera, der kan bruges under vand, så jeg forhåbentlig kan "fange" en fisk.
Flyselskabet har meddelt ændringer i rejseplanen, således at vi nu har 3 flyskift på vejen derned, da vi også skal en tur omkring Grenada, hvilket ikke var med i den oprindelige rute :-(
Og så har vi været forbi lægen for at få den sidste portion vaccine - troede jeg. Men 2 timer efter lægebesøget blev jeg ringet op og fik at vide, at der var sket en misforståelse, så jeg skulle nå at have en portion mere inden afgang, og desuden skal vi begge have en vaccine for Gul feber, hvilket ikke var gået op for mig. Så nu må vi af sted igen, onsdag om en uge: en tidlig morgentid, så jeg kan nå på job uden de store forsinkelser, og Alfred må igen med på arbejde, så jeg ikke skal bruge yderligere tid på at køre tilbage i børnehave med ham. Besværligt men nødvendigt.
Heldigvis har jeg i den forgangne uge opdaget, at sygeforsikringen Danmark refunderer en del af omkostningerne i forbindelse med vaccinen, så det er ok plaster på såret.
Der er stadig en del punkter tilbage på listen, men nu har den en synlig ende. På den ene side, føler jeg mig klar til at tage af sted, og på den anden side synes tanken om afrejse meget fjern og uvirkelig. Der går dog efterhånden ikke én dag, uden at jeg bliver mindet om, at vi snart farer mod varmere himmelstrøg. Enten fordi kolleger, venner eller familie spørger ind til projektet, eller fordi de sidste detaljer er ved at falde på plads og lige skal finjusteres. Småting der skal følges op på, og ting der skal ned i den store taske.
Balancen bliver at tage lige akkurat så meget med hjemmefra, at vi ikke glemmer hvad vi kommer fra, men ikke mere end at der stadig er plads til alt det nye vi gerne skulle finde derude.
Over 500 (jeg skriver ikke, hvor mange besøg jeg selv står for!). Det er glædeligt, og jeg håber at I bliver ved med at følge med, også når turen begynder; det var jo den oprindelige idé, der bare har taget lidt om sig :-). Det er jo først dér, når der kommer billeder på og fortællinger fra selve turen, at det begynder at blive interessant. Så bliv hængende!!!
Jeg er så småt begyndt at pakke; det vil sige, at der står en stor IKEA-bag i det ene hjørne, og når jeg kommer i tanke om noget, som vi absolut ikke kan undvære (solcreme, malebøger, sandaler, kamera mm.), så ryger det ned i tasken, der allerede bugner. Måske (nej ikke måske: det er sikkert og vist) skal der sorteres en hel del fra igen under den endelige pakkerunde, men indtil videre kommer alt med. I sidste ende begrænses bagagen jo af, at den for det første skal kunne være i 2 sejlertasker og for det andet, at jeg selv skal kunne bære det hele, og samtidig holde Alfred i hånden ;-)
Det meste er i hus, jeg mangler dog stadig en svømmevest til Alfred strl. 5 år - 20 kg...Læg gerne en hilsen, hvis du har en, jeg kan låne.
Som det sidste har jeg lige fået lov til at låne et lille kamera, der kan bruges under vand, så jeg forhåbentlig kan "fange" en fisk.
Flyselskabet har meddelt ændringer i rejseplanen, således at vi nu har 3 flyskift på vejen derned, da vi også skal en tur omkring Grenada, hvilket ikke var med i den oprindelige rute :-(
Og så har vi været forbi lægen for at få den sidste portion vaccine - troede jeg. Men 2 timer efter lægebesøget blev jeg ringet op og fik at vide, at der var sket en misforståelse, så jeg skulle nå at have en portion mere inden afgang, og desuden skal vi begge have en vaccine for Gul feber, hvilket ikke var gået op for mig. Så nu må vi af sted igen, onsdag om en uge: en tidlig morgentid, så jeg kan nå på job uden de store forsinkelser, og Alfred må igen med på arbejde, så jeg ikke skal bruge yderligere tid på at køre tilbage i børnehave med ham. Besværligt men nødvendigt.
Heldigvis har jeg i den forgangne uge opdaget, at sygeforsikringen Danmark refunderer en del af omkostningerne i forbindelse med vaccinen, så det er ok plaster på såret.
Der er stadig en del punkter tilbage på listen, men nu har den en synlig ende. På den ene side, føler jeg mig klar til at tage af sted, og på den anden side synes tanken om afrejse meget fjern og uvirkelig. Der går dog efterhånden ikke én dag, uden at jeg bliver mindet om, at vi snart farer mod varmere himmelstrøg. Enten fordi kolleger, venner eller familie spørger ind til projektet, eller fordi de sidste detaljer er ved at falde på plads og lige skal finjusteres. Småting der skal følges op på, og ting der skal ned i den store taske.
Balancen bliver at tage lige akkurat så meget med hjemmefra, at vi ikke glemmer hvad vi kommer fra, men ikke mere end at der stadig er plads til alt det nye vi gerne skulle finde derude.
Abonner på:
Opslag (Atom)