Glade badedage

Motoren virker stadig; der er fyldt vand og disel på tankene, og vi er kommet godt fra start, og har sejlet nogle fine småture i området. Blæsten hærger, og holder os foreløbig på afstand af Tobago Cays, der er et eftertragtet rev i nærheden, som bare er et "Must" at se på disse kanter, men som ikke har den store seværdighedsværdi, hvis det blæser. Vi satser på at blive her omkring, og vente på at blæsten og bølgerne lægger sig, så det bliver muligt at komme på tæt hold.

Siden i tirsdags har vi haft nogle dejlige badedage; først på Sandy Island, en lille halvmåneformet og ubeboet sandø på vestsiden af Carriacou, hvor vi tilbragte en hel lang eftermiddag lige til solnedgang blandt andet med at fange erimitkrebs og se på pelikaner, der styrtdykkede efter fisk. Og dagen efter på Petite Saint Vincent (PSV), der er en privatejet ø, med et hotel og resort-anlæg, som hører til Saint Vincent-øerne men ligger lige ved siden af Petite Martinique (PM), der stadig hører under Granada. Stranden og bunden op til kysten så lys og god ud, så vi forsøgte os med at sejle gummibåden helt op på stranden; det viste sig at være koralbund: hård, kantet og skarp, som båden ikke måtte røre, og som vi ikke kunne stå fast på, når bølgerne sled frem og tilbage i vandkanten, så jeg fik min første tilsigtede vandgang iført kjole og rygsæk, da jeg ville hoppe ud og holde båden til stranden. Heldigvis gik kameraet fri og overlevede; alt andet var gennemblødt, og måtte hænges til tørre. Vi valgte det ene træ i strandkanten, som ikke var giftigt, til tørrestativ! De andre må man gerne søge skygge under, men det frarådes at stå i læ under dem i regnvejr, da giften så regner lige ned i hovedet på den uvidende. Frugterne, der til forveksling ligner æbler, skal man også holde sig fra! John havde på en tidligere tur fundet et "æble" og givet det til en af sine med sejlere: resultatet var en opsvulmet og irriteret læbe i flere dage.

 











Torsdag formiddag drog vi en tur ind til PM, og gik rundt på øen. Det blev en meget våd tur derover i gummibåden på tværs af bølgerne og med fuldt læs, men heldigvis er det jo ikke koldt hernede, så vi tog bare turen iført badetøj, og medbragte så tørt tøj og sko i rygsækken. Intentionen var at nå toppen af øens vulkan, men vi nåede aldrig så langt, da stien forsvandt undervejs. Vi fik dog nogle flotte kik ud over øen og naboøen, og fik en god chance for at få rørt benene. Alfreds spiderman-sandaler er desværre gået i stykker og smidt ud, så han gik med kondisko, som gnavede et kæmpe hul på den ene hæl. Alternativet var, at han gik det meste af turen på bare fødder, hvilket også var ok, indtil vi kom til en slette fyldt med katus og buske med pigge på. Jeg bar ham over det værste, men skoene måtte på igen, og han stod turen ud med sko på!

Vores båd er en af dem der ligger foran øen til højre.



Han er en tapper lille fyr, der er med på selv de værste eventyr og "Missioner" - et udtryk taget fra hans Ninjargospil til Nintendoen, der optager en stor del af dagen, hvis det får lov. Vi forsøger med en tidsbegrænsning på 1 time daglig (Da vi jo ikke er taget på ferie for at spille Nintendo!), men nogle dage bliver det til mere, hvis der er ventetid på båden, og andre dage er den helt glemt, fordi vi er ude på tur, eller fordi han er opslugt af leg med vand eller andet ombord.

Fredag sejlede vi videre til Union Island, hvor vi også lå for anker på vejen sydover mod Granada. Eftermiddagen blev tilbragt på en fransk café med internet adgang, hvor Alfred kunne spise is, og jeg kunne købe en latte. Vi hjembragte nogle frosne klumper kyllingekød, som dog efter optøning viste sig at være kalkun, men Freddy fik tryllet en dejlig gryderet frem med lokal islæt.

Nytårsaftens dag sejlede vi igen ind til øen, og Alfred og jeg lå på en vindblæst strand i 3 timer. Vinden hærger stadig, og det er lige før jeg får kuller i hovedet af den konstante susen i ørene og milde luft der strømmer forbi hovedet overalt hvor man færdes. Der er ikke læ at finde nogen stedet og slet ikke ombord på en båd. Vi hyggede os med at bygge endnu en sandfæstning, at klatre lidt i kokospalmer, hoppe rundt på klipper mm. Da solen havde bidt godt i huden (Nu er vi efterhånden begge blevet så hærdet, at solcreme ikke længere er nødvendigt.) gik vi tilbage ind mod byen for at finde et brusebad, så vi kunne føle os bare nogenlunde på årets sidste dag, eller første alt efter hvordan man ser på det. Restauranternes løbeseddeler bød på middag til "Old years evening". Det lykkedes os at finde et baderum i Yatht Clubben, hvor vi for 10 EC (ca 20 kr) kunne stå i koldt regnvand under et spruttende bruserhovedet, hvor halvdelen af vandet forsvandt op under taget uden at gøre nytte. Men vi nød det! At få vasket saltet af, og dufte lidt af shampoo bagefter (sandsynligvis fordi vi ikke fik skyllet det hele ud ;-) ). Der blev handlet lidt ind til dagen derpå, såfremt butikkerne skulle være lukket 1. nytårsdag, og så sejlede vi ud til båden og gjorde os klar til Nytårsaften.

Linieakvavitten kom endnu engang frem, og der blev varmet op med snaps og de resterende juleøl. John havde også medbragt julemarcipangrise til hele flokken, som han havde glemt at tage med i land juleaften. Dejligt med lokale indslag; det er værd at huske til en anden gang, at medbringe små gode ting fra hjemlandet til specielle lejligheder. Det vækker jubel. Vi fik selskab af 2 lokale båd-taxichauffører, hvoraf den ene - under stærk påvirkning af snaps mm. - gerne ville beholde mig i Caribien og være ny far til Alfred. Dog ikke et tilbud, som jeg var bare i nærheden af at overveje, selv ikke da han med sit tandløse smil hviskede: "I'm a ladies man".

Vi havde en stille aften på et af de få større spisesteder i byen. Desværre var der kun hvide tilstede, sejlere og fastboere, da de lokale ikke have råd til at deltage. Der var fri bar, hvilket satte sig præg på stemningen. Alfred nåede lige at mæske sig i kylling og "Lambi" (konkylie!), inden han kl 21 satte sig til rette på mit skød og faldt i søvn. Der sad han så hele aftenen, og gik glip af både stilband og dans, og vågende først op halv 12; i rette tid til at se de 5 nødraketter som aftenens fyrværkeri bestod af. Det er en fattig ø, og de var ikke råd til rigtig fyrværkeri. Meget langt borte kunne vi dog se kæmpe fyrværkeri fra PSV, der gav den hele armen for sine gæster. Efterfølgende tog vi en taxibåd, mens John og Ann Helen fortsatte ud i nattelivet.

Vi ønsker alle et rigtig dejligt nytår!! Godnat :-) (Se evt. flere billeder på: http://www.suntrip.dk/ )